Ribe bys historie

Udskriv
PDF

710 – 1110 Vikingetid.

Handelspladsen etableres på nordsiden af åen, hvor omegnens befolkning kan mødes med tilsejlende handelsfolk. Byen udvikles og nævnes første gang i historiske kilder på grund af den kristne mission. Ansgar får ca. 860 tilladelse til at opføre en kirke i byen eller rettere sagt udenfor på sydsiden af åen. Allerede 948 bliver Ribe et bispesæde tillige med Slesvig og Århus.

Udviklingen i bebyggelsen sker på begge sider af åen. I slutningen af perioden dog med den kraftigste udbygning rundt om kirken på sydsiden af åen.

I slutningen af 1000-tallet beskriver Adam af Bremen for første gang byen, der ligger omgivet af vand, som flyder ind fra oceanet og hvorfra man kan sejle til England, Frisland og Tyskland.

Adam af Bremen beskriver desuden en rejserute fra Ribe til det hellige land. Det oplyses om rejsens begyndelse, at man fra Ribe kan sejle til Cincfal (Scheldeflodens munding) i Flandern på 2 dage og 2 nætter. Fra Cincfal til Prol, (Prawle Point, Devonshire) på 2 dage og 1 nat. Sejladsen derhen fra Ribe går i en bugt mod sydvest.

Den beskrevne rute må formodes at være vikingernes almindelige rute ved besøg i Flandern, det sydlige England og længere sydpå.

1110 – 1310 Middelalder.

Ribe er fra periodens begyndelse en blomstrende by i stærk vækst. Handel og søfart er byens hovednæring. Der er forbindelse til handelspladserne i Nordtyskland, Frisland, Flandern og England. Der importeres klæde, vin og byggematerialer, især tufsten til kirkebyggeriet. Tufstensimporten er betragtelig, da der udover stenene til domkirken bliver importeret sten til opførelse af ca. 30 kirker i Ribes opland.

Eksporten består af heste, korn, flæsk og sidst i perioden nævnes også fisk.

Handelen og derved byen nyder kongemagtens bevågenhed. Det giver sig udtryk i grundlæggelsen af Riberhus, der udover at være kongens bolig, når han er i byen, også skal indgå som en del af byens befæstning samt i den lange række af handelsprivilegier, som byen modtager og løbende får stadfæstet igennem hele middelalderen. De første privilegier bliver givet af Valdemar Sejr omkring 1202 og giver byens borgere fri handel uden told og afgifter i hele riget. Byen udbygges, der etableres en dæmning over åen og opføres vandmøller de 3 steder, hvor åen løber gennem dæmningen.

Domkirken bliver bygget i sten fra starten af 1100 årene, et domkapitel og en katedralskole ser dagens lys i 1145. Der bygges efterhånden 4 sognekirker. På nordsiden Sct. Peder og Sct. Nikolaj og på sydsiden Sct. Clemens og Sct. Hans. I 1228 stifter sortebrødrene et kloster og allerede i 1232 følger gråbrødrene trop. Byens udvikling sker på begge sider af åen, men hen imod periodens slutning sker al tilvækst på den sydlige side.

1310 – 1610 Den sene middelalder og reformation.

Gennem hele middelalderen er Ribe en rig by. Der bygges fortsat og byen befæstes. Kongen befaler, at alle, der ejer jord i Ribe, selv bispen og de øvrige gejstlige, skal deltage i byens befæstning.

Handelen bliver udbygget og selv om der dukker konkurrenter op og handelsvejene er under forandring, forbliver Ribe landets port mod vest. Ribe opnår i 1292 kontrol med de søværts adgangsveje til byen. Området mellem List, Mandø og Ribe og Ribes eget dyb lægges ind under byens jurisdiktion. I Flandern opnår Ribekøbmændene i 1400 årene frit lejde til handel af hertugen af Burgund og Flandern.

Studeeksporten vokser og i 1518 får Ribe købmændene ret til at købe stude overalt i landet og til at eksportere dem uden told. Studeeksporten er koncentreret på 2 årlige markeder. Efterårsmarkedet er tidligt i perioden det vigtigste, men fra 1505, hvor forårsmarkedet kommer til, sker der over en kort årrække en ændring, så forårsmarkedet bliver det vigtigste for studeeksporten. I 1519 udføres der efter forårsmarkedet 6431 stude og 6 heste og om efteråret 5027 stude og 96 heste.

Ribe beholder sine handelsprivilegier og nye kommer til. Byen har fortsat kongernes bevågenhed, ikke mindst fordi byen er landets største skatteyder.

Byen vokser, slipperne og Skibbroen anlægges i løbet af 1400 årene. Ribe er dog ikke forskånet for ulykker. Byen hærges af ”Den sorte Død” i 1350 og af en stor stormflod i 1362.

Ved middelalderens slutning kulminerer byen med et anslået befolkningstal på 5.000. Reformationen i 1536, hvor kongemagten inddrager den katolske kirkes store rigdomme, betyder et tilbageslag for byen. Byen bliver reduceret fra 4 til 2 kirkesogne, Domsognet og Sct. Catarinæ Sogn. Sortbrødrenes kloster bliver nu byens hospital. De øvrige kirker samt gråbrødrenes og korsbrødrenes kirker og klostre nedlægges og nedrives. Sognekirken Sct. Peder på nordsiden af åen bliver for en tid bevaret, dog ikke som kirke. Bygningen bliver senere byens materialegård. Den 3. september 1580 hærges byen endnu engang af en stor brand. Branden ødelægger 11 gader og i alt 213 gårde, huse og våninger bliver flammernes bytte. Stagnation bliver afløst af tilbagegang.

1610 – 1810 Forfald og stagnation.

Handelens omlægning, lokale katastrofer, brande, pest og ikke mindst stormfloden i 1634 betyder, at byen bliver presset. Hertil kommer krigene, hvor byen bliver hårdt ramt. I årene 1627 – 1629 besættes byen af tyske tropper og 1643 – 1645 bliver byen besat af svenske lejetropper. Der udskrives store skatter dels til kongen og dels til besættelsesmagten. Den sidste krig i årene 1657 - 1660 bliver den hårdeste for byen. Skiftende besættelser af svenske lejetropper og indkvarteringer præger byen. De indkvarterede udenlandske lejetropper viser sig desuden ofte at være et dyrere bekendtskab end besættelsesmagten. I tilgift hærger pesten byen i perioden juni – oktober 1659. Byen mister ca. 900 indbyggere. Den stagnation, der var startet efter reformationen bliver afløst af en direkte tilbagegang, som byen ikke kommer over. I 1661 står hvert femte hus øde.

Ved enevældens indførelse i 1660 vender kongemagten blikket mod øst. København bliver kongens faste residens, de indskrevne skatter kommer primært København til gode. Fredericia bliver grundlagt og begunstiget. Ribe bliver et udkantsområde og mister sine privilegier. Retten til at handle med udlandet bliver dog stadfæstet i 1661, men muligheden kan ikke udnyttes, da byen mangler skibe og kapital. Søfarten reduceres til det ubetydelige. Befolkningstallet og bygningsmassen bliver halveret. I 1591 har byen ca. 4.500 indbyggere og i 1672 er tallet 1.939.

1700 årene er en lang stagnationsperiode. Befolkningen kan ikke vedligeholde bygningerne, der forfalder og en del bliver nedrevet, herunder Riberhus, der beordres nedrevet i 1685 og som gennem de næste 100 år bliver brugt som stenbrud.

Befolkningstallet er i hele det 18. århundrede under 2.000.

1810 – 1910 Industrialisering.

Fra begyndelsen af 1800 årene sikrer den almindelige vækst i landet også vækst i Ribe, selvom det sker langsommere end i andre danske købstæder. Fra midten af 1800 årene betyder landbrugets opsving og landevejenes udbygning en kortvarig økonomisk opblussen, der medfører grundlæggelse af en række industriforetagender. Der kommer bl. a. bomuldsfabrikation og et jernstøberi. Man planlægger i byen at fremme handel og søfart ved at forbedre sejladsforholdene. Indførsel af kolonialvarer, for eksempel tobak fra Hamborg og Holland, medfører at transithandlen vokser, varerne afsættes på østkysten, især til Kolding og Haderslev. Fra treårskrigens afslutning til 1864 vokser handlen, men tabet af Sønderjylland i 1864 betyder, at Ribe mister sit handelsmæssige opland. Tilbage er der kun forsyning af vadehavsøerne Mandø og Fanø.

Da Danmark efter tabet af veskkysthavnene i Slesvig og Holsten har behov for en ny havn for at sikre handlen i Nordsøområdet, bliver det vedtaget, at havnen skal bygges ved Grådyb. Esbjerg bliver derfor grundlagt i 1868 og overtager derved Ribes gamle rolle som porten mod vest. Udviklingen går nu i store træk uden om Ribe, der fra 1864 til 1920 ligger indelukket som den eneste danske købstad syd for Kongeåen. Byen får jernbaneforbindelse i 1875 og i 1887 forbindes det danske og tyske jernbanenet ved åbningen af marskbanen. Fra det tidspunkt er Ribes betydning som søfartsby fuldstændig ophørt. Befolkningstallet er i 1850 på 2.984 og i 1901 er det vokset til 4.243.

1910 – 2010 De seneste 100 år.

Der etableres i årene efter 1900 en række institutioner, herunder et seminarium, og ved Sønderjyllands genforening i 1920 får Ribe sit handelsmæssige opland tilbage. Herved øges handelen og indtjeningsmulighederne og byen udvikler sig atter, dog i et adstadigt tempo. Byen bevarer sit gamle præg af skole- og embedsmandsby med katedralskole, seminarium, biskop, amtmand, dommer og politimester.

Havdiget og Kammerslusen færdiggøres i 1912- 14 og reducerer stormflodstrusselen. Sejladsforholdene forbedres, dog mest til gavn for den rekreative sejlads.

Efterhånden som bilen bliver udbredt, får Ribe en stadig stigende turisme, der medfører bygning af en række nye turistattraktioner og overnatningsmuligheder.

Indbyggertallet er i Ribe købstad i 1930: 5895 og i 1960: 7809.

I årene efter 2000 betyder en række reformer, at byen drænes for institutioner. Politi-, retskreds, statsamt og amtskommunen bliver nedlagt. Ribe kommune bliver en del af Esbjerg kommune og i 2009 flyttes seminariet til Esbjerg. I 2010 fejrer byen sit 1300 års jubilæum.