Stormflodssøjlen

Udskriv
PDF

På Ribes Skibbro står stormflodssøjlen med sin forgyldte top og vidner om alle de gange havet kom ind i Ribe. Først i 1912 gjorde byggeriet af Ribediget en ende på havets rasen.

Ved kanten af Skibbroen længst mod vest står en imponerende egepæl med bronzeringe, der markerer de mest alvorlige stormfloder, der har ramt Ribe.

Den nuværende stormflodssøjle er opsat ca. år 1920 af Ribe Turistforening. Stormflodssøjlen er tegnet af arkitekt Aksel Hansen og inspireret af gondolernes fortøjningspæle i Venedig. Snedkerarbejdet er udført af tømrermester Daugaard Peters og snedkermester Dau i Ribe.

På søjlen ses afsat, nedefra og op, flodemål for årene 1904, 1909-1852, 1911, 1825-1839, og 1634.

Sammen med ”den store mandedrukning” i 1362 regnes denne stormflod for den største katastrofe på vestkysten. Efter fint vejr om eftermiddagen d. 11. oktober blæste det pludselig voldsomt op, stormen sprang fra sydvest til nordvest, og blæsten øgedes til orkan. Ud på natten gik digerne langs hele kysten, og alt marsklandet blev oversvømmet. Der berettes at over 10.000 mennesker langs hele kysten mistede livet. Ribe by var totalt oversvømmet, og kl. 11 om aftenen brød vandet gennem den nordre dør i Domkirken. Idag angiver et mærke på pillen med prædikestolen, hvor højt vandet nåede (ca. 1.70 m over gulvet). Så vidt vides er dette den eneste stormflod der er trængt ind i kirken. Flere borgere i Ribe blev forskånet for skat og tynge i 3 år ved kongebrev af 6. januar 1635, således at de kunne komme på fode igen. Derfor undres man også over at der 50 år efter ulykken berettes om, at der kun druknede 6 mennesker ved stormfloden. I Farup nord for Ribe druknede 295 personer ved samme stormflod. Tabene i Ribe har altså været af mere materiel art.

Litteratur Kai Pedersen: Det tabte land i vest. B og L forlag, Skærbæk. Mogens Juhl: Stormflodsminder i Ribe – og nærmeste omegn, By, marsk og geest 12, s. 72-83.


Stormflodssøjle 4